Campvagt

Camp Øst er en nyoprettet camp for alle, der har lyst til en fest – derfor har vi behov for vagter, som kan hjælpe med at passe på de unge mennesker. Opgaverne kan varieres i løbet af vagten, og består blandt andet af rundering på campen, sidde i tårnene og holde udkik (brandvagt) og endelig tjekkes der også for armbånd og alkohol, både ved indgangen til campen og ved porten ind til festivalpladsen.


Tirsdag når vi lukker op, så er der tryk på, der skal både tjekkes armbånd og for alkohol, og vi skal hjælpe gæsterne med at finde en plads på campen, og få dem placeret rigtigt.


Der vil også i år være en scene på campen, så en opgave vil også være at sørge for at koncerterne forløber, som de skal.


Endelig kan der også være fest på campen om natten, så der vil også være mulighed for nattevagter.


Så kort sagt, der er mulighed for varieret opgaver fra tirsdag til søndag, som kan tilpasses alle. Har du spørgsmål hertil, så kontakt os endelig.


Område Sikkerhed
Periode: Uge 26
Krav 18 år, godt humør, gode talegaver og ren straffeattest